Investering og feriebolig!

Jeg vil gerne komme med en påstand! Man kan næsten ikke sige 'investering' uden at man også er nødt til at sige 'feriebolig'. Investering og feriebolig hænger bare sammen - det gør det i hvert fald for mig. Der er ganske vist mange måder at investere på. Der er også mange måder at have feriebolig på.

I dette blogindlæg vil jeg komme ind på, hvorfor kombinationen af investering og feriebolig er interessant og hvilke fordele og ulemper, du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at investere dine penge.

Overvejelser inden investering

Når du overvejer at investere sine penge, er det jo naturligvis fordi, at du har nogle penge, som du ikke skal bruge lige nu. Ganske enkelt. Og så er det nemmeste i verden jo at sige 'de skal bare investeres'. Det er også ofte en rigtig god ide. Der er dog nogle overvejelser, som er meget vigtige at gøre dig inden du beslutter, hvor du skal placere dine penge og hvad du har lyst til at investere i.

Tidshorisont og risikovillighed

To helt grundlæggende ting at tage stilling til inden du tager en beslutning om, hvad der skal ske med dine penge er tidshorisonten og risikovilligheden.

Hvornår skal du bruge pengene igen?

Hvor meget må værdien af investeringen svinge uden at du mister din nattesøvn over det?

Det er to meget grundlæggende overvejelser, du er nødt til at gøre dig.

investering og feriebolig

Investering i ferieboliger

Der er mange forskellige muligheder, når du ønsker at investere dine penge. Her vælger jeg for overblikkets skyld at fokusere på investering og ferieboliger. Jeg laver sammenligninger med investering i aktier, hvor det er relevant, da det også er meget populært og de fleste kender til aktieinvestering.

Hvad skal jeg vælge?

Her kommer jeg tilbage til de tidligere nævnte spørgsmål, som du er nødt til at stille dig selv.

Hvornår skal du bruge pengene igen?

Skal de penge du ønsker at investere for bruges om en kort årrække til en konkret ting? Eller er det et beløb, som du kan undvære i mange år frem?

Hvis du ved, at du om meget få år skal bruge pengene, så vil jeg ikke anbefale dig at investere i feriebolig.

Der er jo altid omkostninger ved handel med boliger og dette skal indhentes i en fremtidig værdistigning, som man ikke kan vide sig sikker på, hvis tidsrammen er meget kort. Heller ikke aktier vil være at foretrække i en sådan situation. Aktier er meget volatile og kan svinge meget i værdi. Her skal du overveje noget med mere lav risiko - evt. blot en kontant placering.

Hvis du har god tid indtil du skal bruge pengene - og måske skal de slet ikke bruges til noget konkret - så kan investering i en feriebolig være en rigtig god idé for dig. Historien viser, at over tid er værdi af ejendomme på gode beliggenheder ofte en rigtig god investering og et forholdsvist sikkert sted at placere sine penge. Der er virkelig gode muligheder for et godt og solidt afkast.

investering i feriebolig

Hvor meget må værdien af investeringen svinge, uden at du mister din nattesøvn over det?

Hvordan har du det med risiko og hvor afhængig er du af det beløb, du påtænker at investere? Her skal du virkelig mærke efter. For de fleste af os har en tendens til at tro, at vi er mere risikovillige end vi egentlig er, hvis vi først står i en situation, hvor vores investering har mistet værdi.

Hvis vi tager eksemplet med aktier, så skal du - hvis du vælger den løsning - være meget risikovillig. Aktier kan virkelig svinge i kurs lynhurtigt. Det er en kæmpe fest, når det gå opad. Men det er også det modsatte, når pilen vender nedad og det hele styrtdykker. Så skal man have nerver til at stå i blæsevejret og tid til at vente på, at tendensen forhåbentlig vender.

Her er det lidt anderledes med investering i ferieboliger. Hvis du køber en feriebolig alene har du selvfølgelig den fulde risiko, hvis priserne falder. Men her vil det ofte være mindre drastisk end for aktierne og en feriebolig skal, som beskrevet ovenfor, også gerne være en investering du gør for en længere periode.

Hvis du vælger f.eks. at købe en andel i en ejerforening i Domos Plus og på den måde bliver medejer af tre ferieboliger på tre forskellige beliggenheder i Europa, så nedsætter du risikoen yderligere, da du her vælger at investere i tre forskellige geografiske markeder. Når du spreder risikoen, så mindsker du også risikoen.

Feriebolig på Mallorca

Hvorfor investere i feriebolig?

Nu har jeg påstået, at investering og feriebolig hænger sammen. Det har jeg fordi jeg mener, at investering i en feriebolig generel er en yderst økonomisk fornuftig disposition over tid. Men udover det er der et aspekt, som jeg finder mindst lige så vigtigt. For den vigtigste investering vi kan gøre i vores liv er i os selv og vores livskvalitet.

At kunne kombinere en økonomisk fordelagtig investering med brugsværdi, glæden ved skønne ferier og tid med dem vi holder af, er i min optik en helt genial løsning! Mange har en travl hverdag - så glæden ved at tage på ferie i egen feriebolig, hvor du kender huset og ved hvor kaffekopperne står. Men du samtidig kan udforske nye spændende steder i nærområderne. Du kan slappe af alene. Med din familie. Eller tage vennerne med på ferie og få uforglemmelige oplevelser sammen. Alt imens dine penge er investeret i boligen og arbejder for dig. Er det ikke nogenlunde det vi ville kalde en win-win?

Hos Domos Plus tilbyder vi ejerskab i ferieboliger - altså 'rigtigt' ejerskab og ikke blot en brugsret. Så dine penge arbejder for dig og du har mulighed for at lave en god investering. Du bliver medejer af tre boliger og kan bruge boligerne 7 uger årligt. Du skal ikke røre en finger - vi sørger for det praktiske, så du bare kan nyde dine ferier i egne boliger! Du kan læse om vores forening åben for køb lige her.

Er du nysgerrig på prisudvikling og investeringsperspektivet på vores tre destinationer, så er der et blogindlæg, hvor jeg går mere i dybden med det lige her.