Processen for køb af feriebolig på Mallorca har været lang. Vi har brugt masser af tid på at undersøge områder og beliggenheder grundigt. Det har været vigtigt for os at finde en bolig, der opfylder alle vores krav - en feriebolig, som de kommende ejere vil elske. Og det har krævet en del. Men vi har nu endelig fundet den perfekte bolig!
Vi er glade for at præsentere den første bolig til foreningen DOMOS I. Boligen er købt og nøglerne er blevet overdraget, så i dette blogindlæg inviterer vi dig med indenfor. Vi håber, at du bliver lige så begejstret som os...



Stue
Badeværelse
Fælles pool
Køb af feriebolig på Mallorca
Hvad er vigtigt, hvis du køber feriebolig på Mallorca? Det er selvfølgelig individuelt, det er klart - men de ting vi har lagt vægt på har været følgende:
- Plads til minimum 6 personer
- Adgang til pool
- Gåafstand til indkøb og restauranter
- Gode udearealer
- Attraktiv beliggenhed – også af hensyn til investeringen
- Gode forhold, hvis du elsker at cykle, vandre eller spille golf
Med den nye lejlighed på Mallorca har vi fået alle ønsker og drømme opfyldt. Faktisk har vi fået endnu mere. Så læs videre og få en beskrivelse af boligen og se lidt flere billeder.


Trappe
Værelse
Den 'lille' altan
Området og boligen
Denne drøm af en feriebolig på Mallorca giver virkelig mulighed for at holde fantastiske ferier samt skabe oplevelser og minder med dem, du holder af. Boligen er en super lækker penthouse-lejlighed beliggende i Port de Pollensa, i den nordlige del af Mallorca.
For foden af Tramuntana-bjergene, som er på UNESCOs verdensarvsliste, finder du Port de Pollensa. Når man ser den utroligt smukke bjergkæde, så er det ikke svært at forstå, hvorfor valget faldt på lige netop dette område. Bjerge er dog ikke det eneste, Port de Pollensa har at byde på. Med det smukke turkisblå middelhav og en sandstrand, der strækker sig over flere kilometer, er der rig mulighed for både at bade eller kaste sig over forskellige former for vandsport. Det er svært ikke at forelske sig i den lille perle på den smukke middelhavsø.
I boligen får du:
- 3 soveværelser (og en opredning i stuen med dobbeltseng, så der er plads til 8 personer)
- 2 badeværelser
- En stor overdækket altan (ca. 2,5 x 11 meter)
- En kæmpe stor tagterrasse med privat jacuzzi og udekøkken med køleskab, opvaskemaskine m.m. - samt en imponerende bjergudsigt.
- Adgang til fælles pool, som kun deles mellem 8 lejligheder
- Privat overdækket parkeringsplads
- Elevator i opgangen
- 5 minutters gang til stort og velassorteret supermarked
- 10 minutters gang til 2 km sandstrand, strandpromenade og restauranter
- Mulighed for at leje cykler mange steder i byen
- Golfbaner i nærheden
- Ca. 40 minutters kørsel fra lufthavnen i Palma


Port de Pollensa
Udsigt fra tagterrassen
Planer for boligen
Lejligheden ligger i en ejendom i rigtig fin stand. Inden vi underskrev købsaftalen valgte vi at få lavet en gennemgang af boligen af en byggesagkyndig – som i øvrigt er dansker og kender til de danske forventninger og standarder ved køb af bolig. Han har udarbejdet en rapport, som overordnet set svarer til en dansk tilstandsrapport. Dette gør, at det har været trygt at overtage boligen. Rapporten kan naturligvis udleveres, hvis du er interesseret i at blive medejer af boligen. Det er trygt at vide, at professionelle øjne har vurderet ejendommen inden købet. Hvis du overvejer køb af feriebolig på Mallorca er det vigtigt at vide, at køber du boligen som beset - så det er vigtigt, at have denne del på plads.
Selvom boligen er i rigtig fin stand, er der stadig nogle ting, som vi ønsker at forbedre, inden ejerne af DOMOS I skal overtage boligen.
Der er nogle mindre ting, som skal udarbejdes, så boligen fremstår lys og lækker inden overtagelsen, og det starter i køkkenet – ja, faktisk begge to. Vi er i disse dage ved at udarbejde en detaljeret plan for projektet. Det bliver super lækkert! Selvom køkkenerne i dag allerede er pæne og neutrale, mangler de noget. De mangler det der ’WOW’ – der hvor der lige er lidt ekstra. Så det skal tilføres...



Udekøkken
Køkken
Køkken
Indretning
Da vi overtog lejligheden, valgte vi at overtage den helt tom for møbler mv. Så vi har et rent lærred at udfylde. DET glæder vi os til.
Det vigtigste i vores indretning af lejligheden er, at du skal føle dig hjemme. At dine skuldre sænker sig, når du træder ind af døren. At boligen indeholder alt der skal bruges, for at livet kan leves. Du skal tage dejlige ferieminder med dig hjem igen!
At skabe en fusion mellem Mallorca og det skandinaviske udtryk, er målet for os, når vi indretter boligen. En følelse af ferie bundet sammen med en følelse af hjem. Lyst og lækkert – med et twist af Mallorca!
Vi glæder os til at vise dig det færdige resultat, når lejligheden står helt klar i løbet af sommeren 2024.
Hvis du i mellemtiden vil læse mere om, hvad det koster at blive medejer af boligen på Mallorca - og to andre lækre ferieboliger i Europa - så kan du læse mere lige her: DOMOS I
Jeg fortæller også lidt mere om konceptet hos Domos Plus i denne video: Konceptet!